GET HAPPY !! . 13.juli kl. 17 . I Vognporten

“Get Happy!” med søstrene Skou & Mortensen. Vocaljazz med Christine Skou & Malene Mortensen.

Søstrene Malene Mortensen og Christine Skou forenedes i vinteren 2016 om dette musikalske projekt, hvor de fortolker deres yndlingssange fra jazzstandards til nyere sange af bl.a Bacharach, Bernstein, Joni Mitchell, Bill Evans og Aske Bentzon – samt deres egne kompositioner.

Anmeldelse efter koncert på Giant Steps i Svendborg, nov 2016: “Et lys blev tændt på en grå og trist lørdag.To skønne sangerinder Malene Mortensen og Christine Skou klædte og supplerede hinanden perfekt. Veloplagte og med store stemmer sang de sig lige ind i publikums hjerter.”
Malene Mortensen har allerede en flot og lang karriere bag sig som jazzsanger og er en af landets mest markante vokalister med en lang række cd-udgivelser, senest ‘Can’t Help It’ fra 2015. Hun har turnéet i ind- og udland, fra Kina og USA til Thailand og Europa.
Christine Skou er bl.a.kendt for sine mange år som tv-vært på DR’s Kaj&Andrea og sin rolle i ‘Alle elsker Debbie’. Hun startede som jazzsanger som helt ung, uddannede sig på musikkonservatoriet og har siden haft en mangfoldig karriere på tv, film og teater som sanger og skuespiller sideløbende med at være børnebogsforfatter, sangskriver og sangpædagog.
Malene Mortensen – sang, guitar, perc
Christine Skou – sang, perc
Oliver Skou-Due – klaver, kor