Borreby Teater
Danmarks eneste herreborgsteater finder du på Borreby Gods – det præmierede og elegante Borreby Teater. Vi har indrettet det i godsets mægtigste lade, der dateres fra 1593 og som i dag er blevet nænsomt restaureret og indrettet til moderne, fleksibel teatersal.Borreby Teater opstod af passion for skuespil.
Joachim Castenschiold er uddannet økonom og landmand, men tilbragte 8 år i Hollywood, hvor han uddannede sig som skuespiller.
Etableret i en mægtig lade opført af Christian Friis i 1593 efter et års byggeri, slog Borreby Teater for første gang dørene op d.19. april 2012. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik forestod den officielle åbning af teatret.
Teatret har alle moderne faciliteter og rummer 450 tilskuere. Teknik og akustik er af højeste klasse, og rummet kaldes af mange landets smukkeste teaterrum. Nyt og gammelt mødes på den mest harmoniske vis i dette storslåede og velfungerende teater. I 2012 tildelte Slagelse Kommune byggeriet ‘Bygningspræmieringen’.
Borreby Teater fylder 5 år i april 2017. Vores ambition er til enhver tid at lave vedrørende og medrivende teater af høj kvalitet.

Renoveringen af Ridehallen på Borreby blev færddiggjort 2020. Renoveringen er støttet af RealDania, Landudvikling Slagelse, Trelleborg Fonden og Hempel Fonden.





Kommende arrangementer
Rundvisninger
Tag på en rundvisning på Borreby – oplev historien, bygningerne og persongalleriet omkring Borreby.
Rædslernes Borg
Borreby’s spøgelser holder hof i efterårsferien, når ‘Rædslernes Borg’ slår den knirkende port op.
Den Kongelige Livgardes Musikkorps
Normalt spiller Livgarden for Kongehuset. Nu spiller de på Borreby, og lidt Kongelig har man lov at være – kom og nyd koncerten.
Følg Borreby Teater på Facebook
Den Kongelige Livgarde på Borreby Gods
Lidt kongelig har man lov at være - kom til koncert på Borreby 10. juni kl. 17.00 læs mere




