PRAKTISKE OPLYSNINGER

Informationer til vores teatergæster

Praktiske oplysninger

Adgangsforhold
Parkering sker på den oplyste P-plads ca. 200 meter fra teatret. En oplyst sti fører fra parkeringspladsen til teatret. Parkering er gratis.

Adresse
Borreby Teater, Borrebyvej 41, 4230 Skælskør. Tel 58 19 62 37. Billetter på www.borrebyteater.dk.Vis på kort.

Adgangsforhold
Parkering sker på den oplyste P-Plads ca. 200 m fra teatret. En oplyst sti fører fra parkeringspladsen til teatret. På Borreby har vi ikke asfalterede stier, men primært brostensbelægning og grus. Derfor anbefaler vi fornuftigt fodtøj (uden høje hæle) og evt. en lommelygte, så man er sikker på at have det lys man har brug for.

Aflysningsregler for forestillinger
Hvis Borreby Teater er nødsaget til at aflyse en forestilling, kan dit billetkøb til forestillingen blive refunderet, eller du kan bytte billetten til en anden forestillingsdag. Ekspeditionsgebyr refunderes ikke.Vi beklager meget den ulejlighed, en aflysning medfører for dig og dine ledsagere, det er kun i tilfælde af yderste nødvendighed at Borreby Teater aflyser en forestilling.
Særlige regler for udendørsforestillinger
Du får refunderet billetprisen, hvis aflysningen sker inden påbegyndelsen af første pause. Hvis aflysningen sker efter påbegyndelsen af første pause, får du ikke refunderet din billet. Ekspeditionsgebyr refunderes ikke.

Billetter
Billetter til vores arrangementer sælges på vores hjemmeside www.borrebyteater.dk, med mindre andet angives ud for det specifikke arrangement.

Billetter til Kørestolsbrugere
Venligst bemærk at billetter til kørestolsbrugere bestilles på telefon 58 19 62 37.

Børn, aldersanbefaling
Børn kan have stor fornøjelse af at gå i teatret, og vi sætter for alle forestillinger en aldersanbefaling, som for de fleste forestillinger er 7 år, men i øvrigt må det bero på barnets evne til at kunne sidde stille i forestillingens varighed. Enkelte forestillinger kan have andre aldersanbefalinger.

Børne- og ungdomsbilletter
Børnebilletter er forbeholdt børn og unge, der endnu ikke er fyldt 18 år.

Fodtøj
På Borreby har vi ikke asfalterede stier, men primært brostensbelægning og grus. Derfor anbefaler vi flade og fornuftige sko og eventuelt en lommelygte, så man er sikker på at have det lys, man har brug for.

Fredede bygninger
Alle bygninger på Borreby er fredede, det betyder bl.a at vi har pligt til at vedligeholde dem. Vedligehold af fredede bygninger har høje omkostninger, og er ikke støttet af stat eller kommune. Vi gør alt hvad vi kan for at vedligeholde, reparere og forny vores bygninger. Vi beder alle besøgende om at passe godt på bygningerne, og huske på at alle overskudsgivende aktiviteter på Borreby bidrager til bygningernes vedigehold.

Garderobe
Der er en ubemandet garderobe i forbindelse med vores foyer i toiletbygningen. Garderoben er gratis.

Gavekort
Vi sælger gavekort vi vores billetsalg på www.borrebyteater.dk. Gavekort til specifikke forestillinger, der ikke er indløst inden spilleperiodens udløb, kan vi desværre ikke refundere.

Gruppebilletter
Er i 20 personer eller derover, kontakt tel. 58 19 62 37.
Handicappede og Kørestolsbrugere
Der er niveaufri adgang til teatret og mellem teater og spisehus. Der er handicaptoilet i bygningen ved siden af spisehuset, ca 15 m fra indgangen til spisehuset. Belægningen er brosten og en ujævn for kørestilsbrugere at køre på. Har du spørgsmål vedr. adgang, parkering mv. for gangbesværede og kørestolsbrugere, så kontakt os på tel. 58 19 62 37.

Foto,- video- og lydoptagelse
Fotografering, video og lydoptagelser under forestillingerne er ikke tilladt.

Mobiltelefoner
Vi bruger trådløse mikrofoner i vores forestillinger og beder vores publikum om at slukke mobiltelefonerne under forestillingen, da telefonerne ellers kan forstyrre mikrofonerne.
Det er ikke tilstrækkeligt at sætte telefonen på lydløs, så sluk telefonen før du går ind i teatret.
Ombytning af billetter
Billetter ombyttes 14 dage inden teaterbesøget: Billetterne kan byttes til en hvilken som helst spilledag i muligt omfang. Købte billetter erstattes ikke ved bortkomst. Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Parken
Parken er en privat have med offentlig adgang en stor del af året. Gæster er meget velkommen, men hunde samt cykler og andre køretøjer må blive udenfor. Det er ikke tilladt at plukke grene, frugter, blomster eller urter i parken. Ligeledes ikke tilladt at grave vækster op. Åben ild, grill mv. er ikke tilladt. Vi beder gæster om at tage evt. affald med ud af parken.

Parkering
Fra vores rummelige P-plads er der ca 200 m’s gang til Teater og Café. Gangstien mellem P-plads og bro er markeret og belyst. Al parkering sker på denne P-plads, med mindre andet er aftalt. Borreby Gods er en landbrugs-arbejdsplads med stort og tungt kørende materiel. Parkér derfor altid på de anviste parkeringspladser, så kommer hverken mennesker eller biler til skade.

Parkering for Handicappede
Parkering for handicappede i biler m. handicapskilt sker bag teaterladen – tæt på indgangen til teatret.(ca. 30 m)

Refusion af billetter
Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.